Venstre Næstved

9. december 2025 21:01

ENDELIG

Så kom borgmesterkæden om halsen. Kenneth Sørensen er nu officielt Næstveds første Venstre-borgmester efter 106 års socialdemokratisk ledelse. Kenneth blev valgt med ikke alene de borgerlige partiers 16 mandater, men også noget overraskende med de to radikale mandater, der ønskede at markere ønsket om et bredt samarbejde i det nye byråd. Den socialdemokratiske gruppe samt SF undlod at stemme, mens kun Tommy Lindegaard (EL) stemte imod.
Valget blev ledet af byrådets længst siddende medlem, Per Sørensen (S), der ved nytår kan fejre 40 år som byrådsmedlem.

Venstre Næstved

12. december 2025 08:32

Billede af den kommende byrådsgruppe


Venstre Næstved

9. december 2025 12:56

Mindeord

Karen Løkke Kristensen

Karen, en af Venstre Næstveds markante skikkelser, er pludselig gået bort.

Karen Løkke, der stammede fra Fakse, blev student fra Næstved Gymnasium, inden hun uddannede sig på Handelshøjskolen i København med retning mod erhvervslivet. Hun interesserede sig for salg, logistik og IT, og nåede ledende stillinger som salgschef i flere virksomheder, ligesom hun opbyggede egen virksomhed.

I 2021 meldte hun sig ind hos Venstre i Fladså, og blev året efter medlem af lokalforeningens bestyrelse. I 2023 viste hun sit talent som organisator, da hun påtog sig rollen som tovholder i Venstre Næstveds aktivitetsudvalg. Hun interesserede sig meget for det lokale i Fladså, hvor hun også var med i lokalrådet, og som byrådskandidat arbejdede hun for at give landområderne i Næstved kommune mere opmærksomhed.

I 2024 blev Karen valgt som Venstres kredsformand i Næstved-kredsen, hvor det lykkedes hende at få folketingsmedlem og tidligere minister Christian Friis Bach til at stille op som kredsens folketingskandidat.

Karen Løkke havde et liberalt sind, var arbejdsom og var en af dem, der meldte sig, når opgaver trængte sig på. Hun insisterede på at deltage, når det var muligt, selv om sygdom tog en del af kræfterne. Der var dog ingen indikationer på, at sygdommen var alvorlig, så hendes meget pludselige bortgang kom som et chok for os alle, der kendte hende.

Karen Løkke Kristensen blev 61. Æret være hendes minde.


Fremtid med frihed i vores Næstved

Næstved er borgernes kommune. Ikke omvendt. Borgerne er i centrum for alt, hvad vi i fællesskab foretager os for at skabe rammerne for borgernes ønsker til det gode liv og velfærd. Al kommunal forvaltning skal starte med at stille spørgsmålet: Hvordan kan Næstved Kommune hjælpe borgeren til at nå sit mål?

 Vi er overbeviste om, at mest mulig valgfrihed for borgerne, frie rammer med øget ansvar for kommunens ansatte og institutioner og mest mulig inddragelse af private virksomheder skaber de bedste muligheder for borgerne til at udfolde det liv, de ønsker.

Vi har samlet voresvisioner i fem punkter:



Kendt politiker stiller op for Venstre i Næstved Den tidligere minister, folketingsmedlem Christian Friis Bach, er nu officielt valgt som folketingskandidat for Venstre i Næstved-kredsen. Han er tidligere valgt for Det Radikale Venstre, men skiftede sidste år til Venstre. På kredsens opstillingsmøde torsdag blev den kendte politiker valgt uden modkandidat og med varme klapsalver budt velkommen tilbage til det parti, han i sine yngre år var medlem af. Formanden for Venstre i Næstved-kredsen, Karen Løkke Kristensen, er meget glad for at have sikret kredsen en kandidat, der ikke blot er et kendt navn, men også medbringer en stor viden om både vigtige indenrigspolitiske emner som energi, miljø, økonomi og landbrugspolitik, men også kommer med en stor erfaring i international politik, blandt andet som tidligere undergeneralsekretær i FN og lektor i international økonomi. “Jeg er meget glad for modtagelsen i Venstre, og jeg vil arbejde hårdt for at skabe positive resultater for Næstved og Sjælland,” siger Christian Friis Bach, der som medlem af Venstres folketingsgruppe blandt andet er energiordfører, socialordfører og Europaordfører.





Næstved i økonomisk klemme Venstres byrådsgruppe bruger dagen i dag sammen med det øvrige byråd på at få overblik og finde mulige løsninger på den økonomiske klemme, vores kommune står i.På nuværende tidspunkt tegner sig et underskud på 43 mill. kr, hovedsagelig fordi det nye ejendomsskattesystem indbringer færre skatter end tidligere. Men nye og uventede udgifter vil med stor sikkerhed følge i det nye år.Samtidig er der brug for flere penge til at forbedre vores skoler, så vi ikke sender vores unge ud af skolen uden at kunne læse og regne ordentligt. Vi har altså både underskud og behov for at bruge flere penge.Derfor har Næstved brug for flere og gode skatteydere, hvis vi skal skabe flere indtægter og tilbyde bedre skoler og ældrepleje. Men børnefamilierne flytter ikke til vores kommune, hvis ikke deres børn kan regne med en god uddannelse. Og gode skoler kræver investeringer med penge, vi ikke har. Derfor står Næstved i en økonomisk klemme, som stiller store krav til os om at prioritere kommunens udgifter. Vi må spare for at få penge til det, der er vigtigst. Blandt andet skolerne.Vi gør vores bedste i dag og under de kommende budgetforhandlinger. Nemt bliver det ikke.Billedet er fra en pause under budgetseminaret.

Mød Danmarks travleste minister og partiformand 

Alle er velkomne, når Venstres formand, forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, på grundlovsdag 5. juni møder vælgerne ved det traditionelle grundlovsmøde på Broksø Gods nord for Næstved. Troels Lund Poulsen er måske Danmarks travleste minister og partiformand, som både har ansvaret for at genopbygge dansk forsvar, udvikle velfærdsstaten og for at vende Venstres dårlige meningsmålinger til fremgang. 

På Broksø får vælgerne lejlighed til at stille spørgsmål til Troels Lund Poulsen. 

 Programmet, der starter kl. 13 til kl. 16, byder desuden på taler fra Venstres spidskandidat i Næstved kommune, Kenneth Sørensen, ligesom Venstres kandidat på Sjælland til Europaparlamentsvalget 9. juni, Thorbern Alexander Klingert, stiller op. Desuden spiller musikeren John Ringstrøm op til fællessang, og publikum vil kunne møde en livsvigtig overraskelse. 






KV25

Venstre 22. januar 2026

Fremtid med frihed i vores Næstved

Næstved er borgernes kommune. Ikke omvendt. 

Borgerne er i centrum for alt, hvad vi i fællesskab foretager…

LÆS MERE